Privatlivspolitik
Sidst opdateret: april 2025
Hvem er vi?
NorthSend er en dansk fildelingstjeneste. Vi kan kontaktes på info@northsend.dk.
Hvilke data indsamler vi?
- Email-adresse — bruges til login, kontorelaterede beskeder og notifikationer.
- Navn — valgfrit. Bruges til at personalisere din oplevelse.
- IP-adresser — logges ved upload og download for sikkerheds- og misbrugsforebyggelse.
- Filmetadata — filnavn, størrelse og MIME-type gemmes i vores sikre datalagring. Filindholdet lagres krypteret.
- Cookies — vi bruger én session-cookie til at holde dig logget ind.
Kryptering og sikkerhed
Alle filer krypteres, inden de uploades til vores lager. Vi anvender certificerede cloud-udbydere med datacentre i EU til opbevaring af filer. Forbindelsen til NorthSend er beskyttet med HTTPS.
Datalagringsperiode
Filer slettes automatisk, når deres udløbsdato nås (3–30 dage afhængigt af din plan). Kontodata opbevares, så længe kontoen er aktiv. Du kan til enhver tid anmode om sletning af din konto og tilhørende data.
Deling af data
Vi sælger ikke dine data. Vi deler ikke dine data med tredjepart, undtagen de tekniske tredjepartsleverandører vi anvender til at drive platformen:
- Emaillevering via tredjepartsplatform — til udsendelse af email-notifikationer.
- Sikker dataopbevaring i EU — til krypteret filopbevaring hos certificerede cloud-udbydere.
Dine rettigheder (GDPR)
Som bruger har du ret til at:
- Få indsigt i, hvilke data vi har om dig
- Få rettet ukorrekte data
- Få slettet dine data
- Gøre indsigelse mod behandling af dine data
Kontakt os på info@northsend.dk for at udøve dine rettigheder.